Skydedøre er af typen Sun slide 1 – pulverlakeret aluminium med 6 mm glas. De leveres i alle farver efter ønske, her er de leveret i standard farven hvid, som passer perfekt til husets hvide plastvinduer.
Skydedørene leveres med 2, 3, 4, 6 og 8 rammer på henholdsvis 2, 3 og 4 spor. De mange muligheder sikrer altid en god løsning til den specifikke opgave, her er der monteret 2 sæt skydedøre med hver 3 rammer på 3 spor og 1 sæt med 2 rammer på 2 spor, tilpasset netop de mål der var mellem de bestående stolper.
Det er muligt at åbne dem i begge sider, og skubbe dem helt til modsatte side. Åbningen ved de 3 sporede anlæg bliver således på 2/3 af den samlede bredde. De kan naturligvis også åbnes delvist: 1, 2, 3 cm eller hvor meget åbning/luft man har brug for lige nu.
Skydedørene giver ikke kun ly & læ, de sørger også for at overdækningen, eller skal vi kalde den for udestuen når de er lukkede, bliver varmet op når solen skinner. Som bekendt bliver det varmt bag glas når solen skinner, skydedørene er tætte når de er lukkede, og rummet bliver derfor hurtigt varmet op, når solen skinner.
Om sommeren bliver en sådan havestue som bekendt meget varm, det er ikke noget problem, man åbner blot alle skydedøre, og forvandler udestuen til igen at være en overdækket terrasse.
Husets beboere, Hr. og fru Madsen der kort tid efter de fik monteret skydedørene i efteråret 2015 gik på efterløn, nyder at de næsten dagligt, i største delen af året, kan nyde udelivet på terrassen.
Fra sen vinter bag tætlukkede skydedøre, henover foråret hvor skydedørene af og til må åbnes for at køle rummet lidt ned, gennem sommeren hvor skydedørene meget ofte står delvist eller helt åbne, indtil efteråret igen kræver at skydedørene skal være mere og mere lukkede, før man igen lukker dem helt tæt om vinteren.
Skydedørene kan til enhver tid tilpasses de aktuelle vejrforhold, så det er dejligt at opholde sig på terrassen, og nyde udsigten til den smukke, velholdte og ugenerte have.